En vinterfortælling

Mon ikke Nicolas van Pallandt på et tidspunkt har stiftet bekendtskab med Tove Janssons fantastiske verden? For der er noget i historien som får tankerne hen på mumi-universet og Den farligerejse. En lille trold bor lunt i et hult træ, mens vinteren raser udenfor. En aften løfter vinden ham op og fører ham væk. Han ved ikke, hvor han er og beslutter sig derfor for at lede eftersommeren, for at få vinteren til at gå væk. I sin søgen møder han en farink, en bukle, en plemander og en gif som alle har et bud på, hvor sommeren er. Senere også en (helt almindelig) mus, ogsammen med den og farinken laver han en luftballon, som forulykker - lige ved hans hule. Det er en poetisk historie, men den har ikke megen substans og virker mere konstrueret end eventyrlig.Nicolas van Pallandt har sans for stemninger og detaljer i sine illustrationer, den mørke vinterdækkede skov, månelyset og de næsten levende træer og sten. Men trolden, som ligner en gammel,bekymret mand med for stort hoved,fødder og hænder og for tynde ben, har hverken udtryk eller charme. Ej heller fantasivæsnerne når længere end til papiret, og fortællingen vil næppe bide sig fasthos de børn fra 4 år, den henvender sig til. Pallandt er ny i dansk sammenhæng.

Læs hele vurderingen

Trold er et lille væsen. Vinterens væsen er stort og koldt, kun sommeren er større end vinteren. Så den leder Trold efter, da vinden har blæst ham væk fra hans lune hjem og ud i den kolde sne.På sin vej møder han en række sære væsner: farinken, buklen, plemanderen og gifen. De finder ikke sommeren, men Trolds hjem, hvor de så kan ligge i hængekøjen og drømme om den. Selve historien erikke det store sus. Fantasivæsnerne spiller ikke nogen større rolle, og den poesi, som er bogens bærende element, kan Forever-Friends-industrien gøre bedre. Illustrationerne er nydelige og køligesnebilleder i akvarel og dækkende farver, men figurerne virker sært melankolske, livløse og, og bortset fra den afsluttende ballonfærd, temmelig statiske. De fleste af billederne viser en ellerflere af figurerne som små væsner i en stor, kold og dekorativt udført natur. De varmere billeder fra Trolds stue har til gengæld flere pudsige detaljer. Der er tilsyneladende tale om en amerikansktroldehistorie. Demhar vi i rigt mål og langt bedre i den skandinaviske billedbogslitteratur.

Læs hele vurderingen