En flot og knugende bog, der ikke slipper lige med det samme. Om livet, som det på tragisk vis kan udfolde sig, skaberkraft, genialitet, glemsel og længselen efter døden. Men også om en helt speciel kærlighed og dyb forståelse mellem en dreng og en gammel mand, næsten hudløst skrevet. Bogen foregår i Bulgarien, og det er drengen, den nu 36-årige Victor, der fortæller historien. Han søger stadig meningen med sit eget liv, og fundet af nogle breve får ham til at tænke tilbage til starten af 50'erne, da han var 4. Som eneste barn i en fattig familie blev der stillet forhåbninger til hans talent, og den geniale tjekke Henig byggede en miniviolin til ham. Talentet udeblev og da familien, selv mærket af fattigdommen, flere år senere får brug for Henig igen, er han en udsultet, syg og glemt mand. Fysisk redder Victors familie ham for en tid, men psykisk og på tværs af generationerne er det drengen, der som den eneste forstår skønheden og nødvendigheden i hans arbejde. Men til hvad nytte? En bog der kræver og fortjener formidling, og som til en litteraturopgave eller i en undervisningssammenhæng for mig at se vil være guld værd, med sine mange eksistentielle, moralske og menneskelige spørgsmål. Fra 13 år og op. Det er Paskovs første bog på dansk.