Spil / computerspil

Enemy front


Beskrivelse


Shooter. First person shooter som foregår ved fronten i Nazi-Tyskland. Du spiller en amerikansk soldat, der har som opgave, at spolere så meget som muligt for den tyske krigsmaskine. Via sabotage, spionage, snigmord og angrebs-missioner skal du nedkæmpe Nazi-styrker i Frankrig, Grækenland, Polen og Norge. Onlinespil for op til 12 spillere - kræver personligt Live Gold-medlemskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2014

af

af

Finn Christiansen

d. 11. juni 2014

First person shooter, som foregår under 2. verdenskrig. Du spiller en amerikansk soldat, som befinder sig midt i den blodige krigszone bag fjendens linjer i Nazi-Tyskland. Målgruppen er fra 15 år.

Spillet har klassiske amerikanske krigsfilm, eksempelvis Ørnereden med Clint Eastwood, som forbillede, og det ses tydeligt i både stil og handling. Du skal nedkæmpe stribevis af nazistiske stillinger, som venter overalt på banerne. Du kan oftest selv vælge, hvordan du vil gribe banerne an - om du vil forsøge at snige dig frem med kniv og præcisionsriffel, eller om du mere er til frontalt stormangreb med rygsækkens tungeste våben! Historien bringer dig til blandt andet Frankrig, Grækenland og Norge. Hvad angår våben, uniformer osv. så er historisk realisme tydeligvis prioriteret højt af udviklerne. Sproget er engelsk og der er en del dialog i spillet. Sværhedsgraden kan indstilles, men er generelt overkommelig, hvis blot banerne angribes med lidt omtanke. PEGI: 18+ og ikoner for vold og anstødeligt sprog.

Både historie og teknik skuffer noget - især i en genre, som har rigtig mange gode spil i bagkataloget. Til plussiden hører den umiddelbare action, som fungerer godt. Minussiden, som har overvægt, rummer den lidt flade historie samt de forudsigelige baner. Grafikken ligger i mellemklassen og spillet er noget plaget af små tekniske fejl.

Spillene Brothers in arms, Medal of honor og Sniper elite V2 er alle populære serier/franchises i shooter-genren, som også foregår under 2. verdenskrig.