Energi ABC er et decideret undervisningsmateriale (4.-6. kl. da + ori.) bestående af 4 dele: 1. Lærerens baggrundsbog, der dels giver ekstra viden til den meget interesserede lærer, dels engennemgang af de didaktiske og metodiske overvejelser forfatterne har gjort sig og dels en oversigt og omhyggelig gennemgang af de mange forskellige materialer der skal bruges. 2. og 3. del erdetaljerede lærervejledninger med forslag til gennemførelse af to undervisningsforløb. Hvert forløb er af ca. 15 timers varighed og består af ca. 10 forsøg af 1-2 timers varighed. Til hvert forsøgknytter der sig en æske med forskelligt »apparatur« - enkle dagligdags ting. Dette »apparatur« kan man selv samle sammen, eller det kan købes i færdigpakkede forsøgskasser. Prisen på disse kasserforeligger ikke på nuværende tidspunkt. Den sidste del af materialet er nogle arbejdsblade til fri kopiering - det eneste boglige materiale eleverne skal bruge. Det hele virker gennemarbejdet ogikke mindst gennemprøvet afbørn. Selv den forsigtige lærer, der altid har været vant til at støtte sig til en bog, kan uden tøven kaste sig ud i det. Forfatternes holdning er klar. De skriverbl.a.: ». . . man kan ikke bare forælle eleverne sådanne ting - de skal opleve dem . . .« Altså smid bogen og kast jer ud i eksperimenterne. Læreren bliver ikke på noget tidspunkt ladt i stikken.Der sigtes på 4.-6. kl., men en del af forsøgene kan også laves i en 3. kl. Der findes ikke noget tilsvarende materiale samlet. Illustrationerne er instruktive tegninger, men typografien ogopsætningen i de 3 bøger til læreren er for sammenpresset (nedfotograferet) og det er synd, for det nedsætter nok appetitten hos nogle. Arbejdsbladene til børnene er klare og overskuelige. Måtteder komme flere af den slags undervisningsmaterialer.