Spil / computerspil

Engelsk - my name is Pixeline


Beskrivelse


Leg og Lær. Hjælp Pixeline og Ingolf med at bygge nye golfhuller til minigolfbanen, samtidig med at du lærer engelsk på sjove måder i de indbyggede spil. Spillet består af 5 dele: et golfboldspil, hvor du lærer tallenes navne på engelsk, et farvespil, hvor du lærer farvernes navne på engelsk, Ingolfs lagerhylde, hvor det handler om navne på ting på engelsk, et spil hvor du sammenligner sætninger på engelsk og kiosken hvor du skal bruge alt, hvad du har lært.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2005

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 13. sep. 2005

Cd-rom. Engelsk - my name is Pixeline er en af titlerne i Studio 1-2's nye lærings-serie til mindre børn, Pixeline skolehjælp. Serien henvender sig til de yngste skoleklasser, og selv om det vel endnu er de færreste skoler som starter engelskundervisning før 3. klasse, tror jeg alligevel at der vil være bred interesse i målgruppen for dette udmærkede engelsk-spil. I spillet møder vi Pixelines ven, krokodillen Ingolf. Han har sin egen minigolfbane på øen Solø, som vi også besøgte i Pixeline - hotel Skrottenborg. Et besøg af Ingolfs engelske familie sætter gang i processen med at lære engelsk. Spillet består af 5 dele: et golfboldspil, hvor der øves i at lære tallenes navne på engelsk, et farvespil, hvor man kan lære farvernes navne på engelsk, Ingolfs lagerhylde, hvor det handler om navne på ting på engelsk, et spil hvor man sammenligner sætninger på engelsk og endelig Pixelines kiosk, hvor man skal forsøge at bruge alle de indlærte kundskaber. Spillet fungerer fint som en appetitvækker for engelskindlæringen, og jeg fornemmer at der er arbejdet grundigt med indlæringsmetoder i spillet. Der bliver venligt og humoristisk taget hånd om børnene med de svageste forudsætninger og skabt udfordringer for de dygtigste. Grafik og lyd er i den vante solide stil fra Studio 1-2, og der er tydeligvis brugt mere tid på at arbejde med læringen i spillet, end med at udvikle de grafiske udtryksformer. Spillet, som kan bruges af børn fra ca. 5-6 år, er et must for både små og store biblioteker. Sprog: dansk.


Politiken

d. 22. okt. 2005

af

af

Claus Cancel

d. 22. okt. 2005