Engle af glas : digte

Brian Dan Christensens debutdigte bevæger sig i poesiens velkendte felt mellem et jeg og et du, og tematiserer et ikke mindre klassisk emne: Kærlighedens forskellige udtryk og stemninger. Fra glæde og eufori til længsel og tab. Et andet og måske væsentligere tema er jeget/digteren der skriver og forsøger at fastholde disse sammensatte følelser. Det hvide papir, skriften er hele tiden nærværende som spor, ekkoer og efterklange af kærligheden: "Hvad angår dine digte/ så beskriver de tårer, glæde og tab/ som seismografen beskriver jordens skælven/ -altid for sent,/ dirrende i papirets ørkensand." Som citatet udtrykker er skriften altid forsinket og forskudt i forhold til oplevelsen, men skaber samtidig det rum af længsel, hvor der kan skrives og reflekteres. BDC's digte vil indfange det skrøbelige og flygtige nærvær. Det lykkes i mange af digtenes nuancerede og personlige billedsprog, men undertiden også alt for bastant og tungt symbolsk som når ordene "stiger til overfladen på en flig af lærred/ og stopper foran kobbersjælens gitter." Her er idealet en tavshedens æstetik som digtets praksis ikke selv kan leve op til. Er niveauet ujævnt er ambitionerne til gengæld høje, og det er ikke noget dårligt udgangspunkt når det gælder en debutsamling.

Læs hele vurderingen