Da lille Bella forsvinder sporløst fra sin mors have, mistænkes Greg Taylor for at have bortført hende. Jean Taylor står ved sin mands side, hun ved at han er uskyldig. Hun kender ham, eller gør hun? Til alle der holder af en god thriller.
Bella på 2 år leger i det ene øjeblik alene i sin mors forhave, det næste øjeblik er hun væk. Politiet alarmeres og efterforskningen begynder. Greg Taylor anholdes, mistænkt for at have bortført, misbrugt og dræbt Bella. Gregs kone, Jean, bakker ham op og fastholder hans uskyld. Hun ved hvordan Greg er, gør hun ikke... Langsomt opstår der sprækker og tvivlen begynder at trænge ind.
Vellykket psykologisk thriller. Historien springer frem og tilbage i tid og er fortalt ud fra flere personers synsvinkel. Dette kan være et risikabelt fortælleteknisk greb at anvende, men her virker det. Det giver mening at episoderne kommer i den rækkefølge, de gør og det giver historien stemning og tyngde, at den fortælles af flere personer. Fra første side får man fornemmelsen af, at der stikker noget under og som handlingen skrider frem, eller tilbage, kommer uhyggen stille og roligt snigende, samtidig med at det bliver mere og mere spændende.
Den minder om Kvinden i togetKvinden der forsvandt af Paula Hawkins og Kvinden der forsvandt Gillian Flynn. Samme skrivestil, skiftende fortællere og med en handling, der har visse fællestrækDen minder om Kvinden i toget af Paula Hawkins og Gillian Flynn. Samme skrivestil, skiftende fortællere og med en handling, der har visse fællestræk.