Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ensomme hjerters klub


Beskrivelse


Tor og hans venner Isabel, Arne og Olsen stifter "Ensomme hjerters klub". Den arrangerer en dejlig dag på Skansen for Svendsen og fru Bystrøm, der opdager at de aldrig mere skal føle sig ensomme.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 1998

af

af

Ulla Møller

d. 25. aug. 1998

En sød og hjertevarm lille fortælling om ensomhed, venskab, kærlighed og forholdet mellem børn og ældre. Den lever op til forfatterens intention om at vise sine læsere "...livet i bøgerne - lige så rigt på glæde og smerte som det er i virkeligheden", som han har udtalt i et interview. Det er historien, om hvordan Tor og hans venner får to ensomme hjerter til at banke i samme takt. De fire foretagsomme unger står bag "Ensomme hjerters klub", der arrrangerer en dejlig dag på Skansen for Svendsen og fru Bystrøm, der opdager, at de aldrig mere behøver at være ensomme. Bogen kan selvlæses fra 9 år, men den er lige så velegnet til oplæsning for børn fra 6 år. Dorte Karrebæks sjove tegninger rammer bogens tone og uddyber personskildringen.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 1998

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 25. aug. 1998

Rørende, humoristisk og overbevisende bog om fire svenske børn i 10-12-års alderen. De stifter "Ensomme hjerters klub", og klubbens hovedopgave, og også den eneste viser det sig, bliver at bringe livsglæden tilbage for to ældre mennesker i nabolaget. Dorte Karrebæks knap tyve stregtegninger formår med humor og let grotekshed at levendegøre persongalleriet. Tor, Arne, Olsen og Isabel går i samme skole. Via en samtale med sin mor får Tor ideen til klubben, og planlægningen, der rummer megen list, sker i Arnes kælder. Omslagsillustrationen i farver antyder den humoristiske dimension. De elleve kapitler har separate overskrifter, og bogens tekst er holdt i korte sætninger og veksler mellem dialog, handling, tanker og beskrivelser. Den kan selvlæses omkring 3. kl., og vil gøre sig fint som op- eller fælleslæsning. I frilæsningssituationer vil den vel, trods drengenes overvægt i klubben, appellere mest til pigerne, men den fortjener at blive læst af begge køn.


Politiken

d. 12. sep. 1998

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 12. sep. 1998