"Denne anmelder nød også sange som "I Died In My Teens", da Psyched Up Janis genbesøgte debutalbummet ["Swell"] ved en overrumplende koncert på det københavnske spillested Vega i 2014, men det tredje og sidste studiealbum, "Enter The Super Peppermint Lounge" (1998), fremstår i dag som en langt mere solid og gennemarbejdet plade." Special One", "I Feel Lost", "In The Sun" og "I Think You Suck" bygger alle på lige dele melodi og larm, og der er tydelige referencer til stilskabende forbilleder som The Jesus & Mary Chain, hvis lette kaskader af støj forsanger Sune Rose Wagner lod sig inspirere yderligere af i sit næste band, The Raveonettes".