Bøger / faglitteratur til børn

Epidemier

Del af Fokus på

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Karsten Boll

2007

Bogen er oplagt som igangsætter i forbindelse med emnet, når man skal finde en hurtig oversigt eller forklaring på nogle af de epidemier, der er dukket op i løbet af de seneste 30 år. Den vil kunne indgå som supplerende materiale til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for de ældste elever fra 7. klasse, i biologi og i samfundsfag.

Fagbogen indeholder mange velvalgte farvefotos på hvert opslag, som indeholder overskrift, manchet og brødtekst samt enten fakta- eller dilemmaboks. Indholdet berører emner som influenzaepidemier, fugleinfluenza, ebola-virus, sars m.m., hvor man hele tiden får relevante informationer og tvinges til eftertænksomhed. Der afsluttes med to opslag om, hvad staten kan gøre og hvad man selv kan gøre. Sproget er noget komprimeret men alligevel rimeligt let læst. En sides trespaltet ordforklaring der er i orden samt en side med henvisning til relevante websider. Bogen har såvel indholdsfortegnelse som stikordsregister.

Mikroskopiske dræbere (99/51) behandler samme emne.

Overskuelig, sober men kompakt bog om et aktuelt emne, som bogmæssigt ikke er opdateret siden 1999. Den kan læses af interesserede fra 13 år og opefter. Bogen kan ligeledes relateres til trinmål i tre fagområder.



Informationer og udgaver