Epoxy

Epoxy henvender sig til et voksent publikum.

Der er flere grunde til, at Epoxy fra 1968 i dag har klassikerstatus i de fransktalende lande. Tegneseriens tekstside var den senere så navnkundige manuskriptforfatter Jean van Hammes (Thorgal, Largo Winch m.fl.) første livtag med seriemediet; billedsiden var den anerkendte tegner Paul Cuveliers første (og sidste) udspil inden for den hastigt fremvoksende erotiske voksentegneserie; og sidst men ikke mindst var Epoxy kunstforlæggeren Eric Losfelds hidtil mest vovede forsøg med de nye erotiske serier. Læst 43 år efter udgivelsen virker Epoxy dog ikke særligt vovet, selv om titelpersonen gennem næsten hele fortællingen optræder uden en trevl på kroppen. Epoxy havner ved skæbnens ugunst i en græsk myteverden, hvor hun både møder amazoner, kentaurer, fauner og satyrer og til slut ulykkeligvis pådrager sig gudernes vrede. Selv om mange af møderne er af seksuel karakter, er der ingen eksplicit sex i billederne, som til gengæld viser mange eksempler på Cuveliers forelskede skildringer af den kvindelige anatomi.

Indholdet i Eric Losfelds erotiske serier, hvoraf Epoxy er den første, der oversættes til dansk, kan sammenlignes med indholdet i Bogfabrikkens lange række af erotiske Fanny-albums (1986-1995).

Epoxy's gennemspilning af den erotiske genres talrige variationsmuligheder fremtræder i dag relativt ærbar, og albummet skal nok primært læses for billedsidens æstetiske kvindeskildringer.

Læs hele vurderingen