Esther er maniodepressiv og sidst i trediverne. En morgen vågner hun op på den lukkede afdeling efter endnu et selvmordsforsøg. Stykket skildrer så den næste lille uges tid på afdelingen: patienters, personalets og Esthers pårørendes liv. Det er et velskrevet stykke: velturnerede replikker, nogle endda med en vis barok humor, men det er et helt igennem trøstesløst miljø, det beskriver. Patienternes eneste håb er at komme ud, læger og sygeplejersker er stressede ud over alle rimelige grænser, og Esthers familie går langsomt og uafvendeligt i opløsning pga. hendes sygdom. Overlægen er måske lidt af en pampertype, ellers er der udelukkende sympatiske mennesker på scenen. Stykket vil vare ca. 2½ time at opføre, foruden evt. pauser. Der er ti roller - alle af et vist omfang - og der stilles ingen krav til scenografien. Alligevel tvivler jeg på, at der findes amatørteatre, der vil sætte dette dystre stykke op.