Bøger / faglitteratur

Er du en god leder? : find og udfold dit fulde lederpotentiale


Beskrivelse


Om hvordan god ledelse er indeholdt i fem forskellige roller,som udgør et såkaldt lederlandkort, og hvordan lederens ressourcer og udviklingsmuligheder ud fra landkortet kan afdækkes og anvendes til at udføre effektiv ledelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 22. dec. 2011

Bog dedikeret til ledere, der har lyst og mod til at få ny inspiration og få retning og energi i deres fortsatte lederudvikling.

Forfatteren har sin karriere i SAS Institute - en virksomhed som er vokset fra 4 til 300 ansatte. M.W. skriver om den lærende leder med fokus på mennesket i lederrollen. Igennem bogen beskriver M.W. et lederlandkort med fem roller. Det er lederens egne personlige egenskaber, kontrolløren, eksperten, inspiratoren og strategen. Selverkendelsen er en vigtig forudsætning. Rollerne er uddybet i bogen med cases og illustrative diagrammer, der giver et interessant indblik i, hvordan man kan udvikle et lederpotentiale og få alle fem elementer inkorporeret. Der er naturligvis mange konklusioner, men i forordet skrives denne konklusion som i store træk er rammende for bogens indhold: "I en krisesituation er det vigtigt, at den gode leder bruger mere tid på at inspirere sine medarbejdere, og ikke bare tænke strategisk, men også omsætter strategi til handling. Uden at slippe bundlinjen". Bogen er nem at læse, og stiller nogle vigtige spørgsmål med udgangspunkt i situationsbestemt ledelse. M.W. har tydeligvis passion for ledelse.

Der er en lignende titel Et spørgsmål om ledelse : udnyt dit potentiale og bliv en mere effektiv leder, 2011. Mange andre danske ledere har også skrevet bøger der ligner.

Det er ikke de gængse ledelsesteorier, man finder i denne bog. Mange ledere vil have gavn af læse den, hvis de ønsker at arbejde med deres lederpotentiale.