Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Er du okay, Nanna?


Beskrivelse


Nanna og Marie plejede at holde sammen mod klassens mobning. Men Marie har fået en kæreste, og Nanna føler sig alene. Og tyk. Og med for store bryster. Men så begynder Nanna at se Leon, der siger søde ting. Men Leon er også meget jaloux.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2017

af

af

Christina Andersen

d. 13. okt. 2017

Nanna og Marie har altid holdt sammen mod klassens mobning. Men nu er Marie forelsket i Daniel. Nanna får også en kæreste, Leon, men han er voldsomt jaloux. For 13-16-årige.

Nanna er altid blevet mobbet i klassen. Før i tiden kaldte de hende tegnenørd, nu går øgenavnene mere på hendes bryster. Nanna føler sig helt forkert: lille, tyk og med kæmpe bryster. Hun mangler desperat sin veninde, men Marie er helt væk i sin nye kæreste. Nanna begynder at se Leon fra skolen. Han tager hende med til live rollespil i skoven, hvor han første gang viser en anden side af sig selv. En meget jaloux og vred side. Leon er forelsket, men Nanna er ikke helt sikker på, at hun føler det samme. Men hvorfor brænder hele hendes krop så, når de kysser og kæler? Og hvad med Andreas med de fine grønne øjne?.

Anika Eibe skriver flydende og med stor indlevelse om, hvor forvirrende det er at skulle finde ud af det med kærester og forelskelser og venskaber. Det er samtidig en vigtig bog om kærestevold, som man jo aldrig tror vil ramme en selv. Sammen med Nanna finder man ud af, at det er vigtigt at turde stå ved sig selv og sine følelser.

Forfatteren har skrevet tre andre bøger i serien Er du okay, Matthias?Er du okay, Fie?Er du okay, Marie? om homoseksualitet, Er du okay, Fie? om at skære i sig selv og Er du okay, Marie? om at gå fra at være mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen medForfatteren har skrevet tre andre bøger i serien Er du okay, Matthias? om homoseksualitet, om at skære i sig selv og Er du okay, Marie? om at gå fra at være mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen medForfatteren har skrevet tre andre bøger i serien Er du okay, Matthias? om homoseksualitet, Er du okay, Fie? om at skære i sig selv og om at gå fra at være mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med.