Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Er du sur, Sus?


Beskrivelse


Da både Max og Mo har spurgt, om Sus er sur, så bliver hun sur. De leger, de kører til Kina i en gul bil, og hun bliver glad igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2013

af

af

Inge Lykke

d. 17. maj 2013

Til de yngste læsere. Til den første læsning på egen hånd. 74 procent lydrette ord.

En bog, hvor det er illustrationerne, der fylder. Alle siderne er helt fyldt ud med farvede tegninger. Tegningerne er lettere karikerede og naive. På hver side er indsat en lille hvid boks med to korte linjer tekst. Da både Max og Mo har spurgt om Sus er sur, og hun har sagt nej, sætter hun sig ind i en gul bil. Da Mo igen spørger om hun er sur, bliver hun sur, men i en leg på vej til Kina i en gul bil, bliver hun glad igen.

Tekstmæssigt minder bogen meget om andre meget lette bøger til de første læsere som bøgerne i serien Lydret dingo med to prikker, fx bøgerne om "Sif" og bøgerne om "Jon og Pil". Den kan også sammenlignes med bøgerne fra Læs lydret. Trin 1 fra Specialpædagogisk Forlag.

Øjnene fanges af billederne, inden man opdager teksten, og det er godt for begynderlæseren, som hermed får en forforståelse, inden hun forsøger sig med teksten.