Bøger / faglitteratur til børn

Eriks nye mejetærsker


Beskrivelse


Fagbilledbog. Vi følger en landmands køb af mejetærsker samt levering og klargøring. Der høstes hvede, raps og havre og landmanden vedligeholder og passer den nye mejetærsker. Nabodrengen får lov til at komme med i marken og høste rug.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2016

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 27. apr. 2016

Billedbog med flotte fotografier om en Massey Ferguson mejetærsker, som landmanden Erik får leveret, høster med og vedligeholder. For børn på 4-7 år og deres voksne.

Erik er landmand, og han køber en mejetærsker, som leveres og klargøres. Erik er på kursus i at bruge den og kører den hjem på gården. Vi er med på første tur på marken, hvor der høstes i det gode høstvejr. I et oversigtsbillede vises de enkelte dele som fx tømmesnegl, skærebord og halmsnitter. Der høstes hvede, og mejetærskeren efterses og der skiftes et par knækkede knive på skærebordet inden der høstes raps. Derefter høstes der havre. Nabodrengen Carl har fået lov at komme med mejetærskeren en dag i marken og Carl synes at mejetærskere er seje. Om vinteren startes maskinen et par gange, vaskes grundigt og et par skærme monteres. Bagest i bogen indholdsfortegnelse. Bogen er illustreret med farvefotos i vekslende størrelser, nogle fylder et helt opslag.

Bogens farvefotografier er velkomponerede og skarpe, og de fungerer fint sammen med den teksten som er nøgtern og beskrivende. Bogen leverer det som børnene ønsker, en letforståelig beskrivelse af hvordan en mejetærsker fungerer og vedligeholdes. Det er ikke en reklamebrochure for Massey Ferguson, det er heldigvis meget andet, men der henvises til mærkets danske hjemmeside på bogens sidste side.

Der findes om emnet for målgruppen også Traktorbogen - høsten fra 2008(senest oplag).