Med dette album introduceres den nu afdøde amerikanske "undergrundstegner" endelig på det danske marked, 8 år efter han afgik ved en voldelig død. 1 en række korte et-sides episoder, tegnet ien blød, rund og nuttet stil, og farvelagt med douce, idylliske pastelfarver, indfører Vaughn Bodé os i et meget specielt univers, befolket af meget menneskelige øgler, en krydsning mellem AndersAnd og Albert fra Pogo, som af Bodé bruges til en afdækning af omverdenens dårskab, ondskab og vanvid. Ingredienserne i de enkelte episoder er sort makaber humor, blandet med lige dele ironiskdistance og rablende galskab. På trods af at episoderne er 12-13 år gamle, hentet fra et amerikansk ugemagasin, fungerer de stadig glimrende, har bid og vid i deres afdækning af samfundets ogseksuallivets mekanismer. Flot oversættelse, der har fordansket den amerikanske vestkyst-slang på glimrende vis. Fin tekstning, der spiller en aktiv rolle inden for den enkelte billedramme. Ifølgeforlagets oplysningerforventer man at udgive en række albums med det meste af Bodés produktion, og hvis de kan holde standarden, skal de være velkomne.