Den meget produktive Finn Dreibek, der mest har skrevet børnebøger, har begået en række korte erotiske eventyr. Mand møder kvinde, mand møder mand og kvinde møder kv inde, og i alle tilfældeneopstår sød musik. Det er ikke liderligheden Dreibek har satset på, men der i mod humoren og overraskelseselementet, legen og munterheden, og disse temaer gennemspilles i forskellige variationer. Enrække uskyldsrene historier, der ikke vil kunne forarge nogen, men nok underholde og fornøje, skrevet i en rap og mundret stil, der passer fint til indholdet.