Bøger / faglitteratur til børn

Et 1-tal er en mand med en næse


Beskrivelse


Billedbog om tallene fra 0 til 10. Hvert tal står skrevet i sin oprindelig form på venstre side og på højre side vises tallet som en del af en tegning, f.eks. er 2-tallet en svane og 9-tallet en elefant.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2015

af

af

Marianne Agger

d. 25. sep. 2015

En billedbog, hvor man ikke bare kan øve sig på tallene fra 0-10, men også se kreative, små tegninger af figurer baseret på tallene. Børn fra ca. 2 år kan få styr på tallene, imens større børn kan få inspiration og vejledning til at skrive og tegne dem.

Man kan skrive tallene fra 0 til 10, men man kan også tegne små ting ud fra dem. Nul kan fx blive til en kylling, der kommer ud af et æg. Et et-tal er en mand med en stor næse, et to-tal er en svane, et tre-tal er en måge, osv. Ud fra hvert tal dukker en tegning frem, hvorpå man kan finde tallet. På hvert opslag står et tal skrevet i sin oprindelig form på venstre side, mens tegningen med tallet er på højre side. Baggrunde og farver varierer, men alle opslag har et enkelt udtryk. Sira Stampe udgiver her sin første bog.

Ideen bag bogen er sjov. Man lærer ikke kun at genkende tallene og deres rækkefølge, man kan også øve sig i at skrive dem selv og bruge dem som basis for små tegninger. Bogen virker solid med tykke papsider, der kan tørres af, og den har et fint format på 22x21 cm.

Andre bøger, hvor man leger med tal, er fx Jørgensens Talleg, der er mere omfattende, da den kommer omkring tallene på flere forskellige måder bl.a. gennem rim, gåder, små historier og tallotteri. Jeg er ikke stødt på andre bøger, der på denne måde kombinerer tal med tegning, så bogen her supplerer fint de andre bøger om emnet.