Bøger / faglitteratur

Et år i min have


Beskrivelse


Kunstmaleren Anne Just beskriver sin blomsterhave måned for måned og art for art i tekst og billeder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2005

af

af

Knud Weile

d. 21. apr. 2005

I de syv år der er gået siden førsteudgaven af denne bog, er Anne Just blevet en kendt og anerkendt haveekspert, og mange har besøgt haven i Hune eller følger med i forfatterens fine haveudsendelser på DR. Den ny udgave af bogen er en forkortet og komprimeret udgivelse med færre og mindre illustrationer, indeks og planteliste er forsvundet, og forfatterens plantevalg er blevet mere udsøgt, idet visse arter er gledet ud eller er kommet noget i baggrunden. Den gamle udgave kan stadig bruges, og begge er velskrevne og gennemarbejdede havebøger med fokus på gode planter og smukke og harmoniske farvesammensætninger i prydhaven. Bogen følger haveåret fra januar til december, og giver med udgangspunkt i forfatterens egen store have vejledning i at planlægge, forberede og vedligeholde en have med blomster næsten hele året. Forfatteren kommer med masser af gode planteforslag og praktiske råd og deler ud af sin glæde ved smukke enkeltvækster og plantesammensætninger. Alle have- og blomsterelskere kan bruge denne smukke havebog som en guide til årets aktiviteter i staude- og blomsterbede og ikke mindst som inspirationskilde og praktisk vejledning, når der skal plantes blomstrende vækster i haven.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 1998

af

af

Eva Lodal

d. 24. mar. 1998

På forsiden frister et par duggede silkepæoner i udspring; indeni er det også blomster, det handler om. AJ er maler og finder bl.a. inspiration og motiver på sine egne tusind kvadratmeter i det nordjyske. I bogen fortæller hun for hver måned om arbejdet i haven og om de blomster, der glæder hende mest, og hun indfletter også betragtninger over sin start som haveejer med planlægning og fejltagelser. Indimellem bliver stilen lidt snakkende, som i mange andre af denne type inspirationsbøger, men AJ fortæller også præcist om sine erfaringer med blomsterne og har såvidt muligt sortsnavne på både kendte og mindre kendte løgplanter, stauder, sommerblomster etc. Bogen er illustreret med nogle af hendes egne malerier, og ellers er der flotte fotografier, de fleste af Ian Lukins, på hvert opslag - nærbilleder og total, der viser AJs intentioner om at sammensætte blomsternes farver i kontraster og harmonier som i et maleri. Det er jo altid dejligt at se indenfor i en velanlagt og frodig have - også her i Hune hvor solen altid skinner (og pindsvinet angiveligt ikke går i hi) - og læseren kan godt blive inspireret til at sætte blomster sammen på en anden måde eller til bare at plante en ny sort.


Haven

Årg. 98, nr. 11 (1998)

af

af

Lis Langschwager

Årg. 98, nr. 11 (1998)