Bøger / faglitteratur til børn

Et år med gråspurvene


Beskrivelse


Billedbog. Vi følger gråspurven og dens redebygning og oplever, hvordan spurveungerne udklækkes. Midt i byen møde vi spurvefamilien på jagt efter føde , og om vinteren ser vi dem ved fuglebrættet. Når det bliver forår er det de unge spurves tur til selv at finde en redeplads.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2013

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 24. maj 2013

Fagbilledbog for børn i alderen 4-8 år, der er interesserede i at vide noget om fugle i almindelighed og om gråspurve i særdeleshed. Flot forside med fin detalje i layoutet, der fremhæver gråspurvene på skinnende papir. Velegnet til brug i skolebiblioteket.

Fagbilledbog, der formidler basal viden om gråspurvenes liv. Gråspurvehannens problemer med at finde en redeplads løser sig og snart har han en mage. Efter parringen starter redebyggeriet med æg og senere sultne unger. Vi følger ungerne, der bliver flyveklar og selv skal finde føde i parken eller på marken. Om vinteren kryber de sammen og drømmer om forår og sommervarmen. Bogen skinner af tysk grundighed med en nøje afmålt deskriptiv tekst og særdeles flotte, naturalistiske farveillustrationer af gråspurve fra unger til voksne fugle. Bagerst i bogen er et appendiks med fakta om spurve.

Forfatteren, der også er illustrator, har udgivet en tilsvarende bog om svaler, se Et år med svalerne. En anden fagbog om gråspurve kunne være Max : historien om en spurv, og hvis man ønsker at læse en skønlitterær bog om gråspurve, så bør man ikke gå glip af Robert Fiskers bøger om Peter Pjusk.

Fagbilledbog om gråspurvenes liv og unger. Flotte naturalistiske illustrationer og afmålt formidlende tekst. Tysk grundighed når det er allerbedst.



Informationer og udgaver