Det er en svær opgave at karakterisere et årti, uden distancens sorterende briller, lige så svær som at skrive sine erindringer som 22-årig. Bogen giver da heller ikke noget tidsbillede,snarere tværtimod. L.I. betoner stærkt, hvor lidt hun lignede sine jævnaldrende, og hvor anderledes hendes opvæktsvilkår var. Hun tegner et billede af et barn med mange skiftende adresser undervejsi barndommen - København, Langeland, Århus, Grønland. Et liv med en travl og aktiv mor, der ofte overlod hende til sig selv. Hun gør meget ud af kærligheden til moderen og andre kvinder, samtjævnaldrende kammerater. En springende pubertetsskildring, som - fordi den ustandselig betoner forfatterens egenart - ligner en følsom gymnasiestil. Ingen ord bliver ligesom for store, når L.I. sertilbage på sit liv: 'Jeg har lært at glæde mig over det, der var - istedet for at græmmes, når det er forbi!' L.I. er uden tvivl et interessant menneske, men det fremgår desværre ikke af nærværendebog. Menneskene omkringhende forbliver fjerne figurer i kulissen, selv moderen. Jeg savner noget miljøskildring, forsonende humor og lidt selvironi måske. L.I. har lavet et svar på en opgave, hunhar fået stillet mindst 10 år for tidligt. Derfor fungerer bogen ikke udover som en nødtørftig biografisk kilde.