Nobelprisvinder Gordimers 14. bog på dansk. Og en af de mest perspektivrige. Scenen er som vanligt Sydafrika, i hvert fald i første halvdel af bogen. Den rige, rebelske og forkælede hvide overklassepige, Julie, forulykker i sin Audi. Ud af mørket dukker Abdu op. Han har forstand på biler og arbejder som illegal immigrant på et autoværksted. De to forelsker sig på trods af alle odds i hinanden. Kærligheden vokser imellem dem, han møder hendes familie men tror, at hun skammer sig over ham. Men faktisk skammer hun sig over sin egen familie. Da den uundgåelige udvisning kommer, vælger hun at gifte sig og følger med Abdu, som nu hedder Ibrahim, til en unavngiven arabisk stat i Afrika. Hendes nye verden overvælder hende i starten men hun tiltrækkes af det spartanske liv, ørkenens stilhed, kvindernes sammenhold. Han, derimod, hader sin hjemegn og drages stadig mod Vesten og det liv i materiel tryghed, som Julie har haft den luksus at kunne fravælge. Til slut får Abdu visum til USA, mens Julie vælger at blive i landsbyen. Begge vender ryggen til deres rødder og fravælger den kærlighed, som eksisterede, på trods af, at de aldrig lærte at forstå hinanden. En overbevisende og indforstået skildring. Gordimer kan som få beskrive en afgrundsdyb kulturkløft.