Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et blodigt møde


Beskrivelse


Fantasy. Ruben og Feline er taget til fange af den uhyggelige sortfe i skoven. Ruben bliver tvunget til at spise heksens tykke røde suppe. Er den forgiftet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2012

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 11. sep. 2012

De tre første bøger i en ny fantasy-serie på i alt seks, Søn af en bøddel. Serien henvender sig til børn fra 9 år (3.- 5. klasse), som gerne vil læse en overkommelig og spændende bog.

Rubens far er bøddel. Derfor tager andre mennesker afstand fra ham. Byen er truet af den onde kong Ivo, men holder stand så længe, de har skytsenglen, donna Dola. Da englen går i stykker, angriber fjenden. Ruben bliver hvirvlet ind i begivenhederne sammen med fyrstens søster - den skøre Felina, som taler med de døde og svæver i luften. De flygter med en magisk æske med resterne af donna Dolas hoved, som de skal forsøge at få samlet igen ved at løse fem magiske opgaver. Under flugten bliver de fanget af den uhyggelige sortfe og bliver tvunget til at drikke hendes giftige suppe. Hver bog slutter med en cliffhanger. Sproget er enkelt og sætningerne korte uden lange ord. Blændende illustreret med meget farverige tegninger, der spiller fantastisk godt sammen med historien. Omslaget er meget indbydende og signalerer indholdet fornemt. På indersiden af omslaget findes kort over seriens univers. Forfatteren har skrevet fx fantasyserien Ravets børn.

Serien henvender sig til børn, der også gerne vil læse Drageherren og Enya, som også foregår i et middelaldermiljø.

En spændende og forrygende start på en letlæst fantasyserie. Den har alle de ingredienser, der skal til for at skabe en fængslende historie og med stemningsskabende illustrationer, som styrker målgruppens fantasi.