Et digtet barn

Stor metapoetisk fortælling om et menneske, der digter et barn. Til læsere, der interesserer sig for kompromisløs, eksperimenterende litteratur fra den nordiske scene.

"Jeg har digtet et barn / det giver mig ikke fred". Med disse ord indledes fortællingen om kvinden, der skriver et digt, som bliver levende og mere og mere ustyrligt. Kvinden og barnet har en dialog om ophav, mening og en mystisk mand, der holder sig i baggrunden. Fortællingen tematiserer den almen-poetiske problemstilling om forholdet mellem skaber og skabning og dét punkt, hvor skaberen mister kontrollen over sin skabning, der svarer igen i en rablende, spørgende ordstrøm.

Vigtig oversættelse, der lader danske læsere stifte bekendtskab med norske Monica Aasprongs krævende og kompromisløse digtning. Stiller krav til læseren, der følger den interessante dialog mellem digter og digtet barn, der balancerer mellem poetisk meningsfylde og meningsløshed.

Et digtet barn er en moderne skabelsesberetning, og kan som sådan læses i forlængelse af syndefaldsmyten, hvor Gud ekskluderer sine skabninger fra Edens Have.

Læs hele vurderingen