Bøger / skønlitteratur / digte

Et dybdegående problembarn


Beskrivelse


Digte. Dystre digte der afspejler afmagt og hjertesorg hos en yngre psykisk syg mand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 16. nov. 2017

Smertefulde og mørke digte der skildrer følelser og tanker hos en ung mand, der har tilbragt ti år som psykiatrisk patient. For alle med ondt i livet.

Mark Liebst har tilbragt 10 år som psykiatrisk patient. Det at skrive digte blev en måde hvorpå han kunne håndtere sine ustyrlige tanker og konstante hjertesorger. Samlingen åbner med et digt, der beskriver det tankemylder, han kæmper med: "Som midtpunkt i de mange verdeners endeløse/udtryk// Låser sind og tanker fast i dominerende/ forestillingers indtryk// Der hvor fantasi og virkelighed mødes// Er der hvor uskyldighedens fortvivlelse fødes// Overtager mørket, vil drømmen briste// Overvundet af lænker, vil hjertet endnu engang miste". Digtene er blevet til i perioden fra 2008-2017 og handler bl.a. også om forliste kærlighedsforhold, ensomhed, afmagt og kampen for at finde tilbage til sig selv. Mark Liebst har tidligere udgivet Nikolaj - bøsser, bumser & beskidte sokker.

Smertefulde digte, som også indeholder fine toner af både humor, selverkendelse og håb. Det er ikke en stor finlitterær digtsamling, men der er flere gode rimede digte, og samlingen vil især kunne anvendes af unge, der har det psykisk svært.

Andre digtsamlinger beskriver også livet som psykiatrisk patient. I Digte - fra hjerte og sjælEt liv i lys og mørke skildrer forfatteren fx sin kamp mod skizofreni og for livet og kærligheden. Et liv i lys og mørke skildrer tanker, følelser og oplevelser hos en yngre, skizofren mandAndre digtsamlinger beskriver også livet som psykiatrisk patient. I Digte - fra hjerte og sjæl skildrer forfatteren fx sin kamp mod skizofreni og for livet og kærligheden. skildrer tanker, følelser og oplevelser hos en yngre, skizofren mand.