Bøger / faglitteratur / erindringer

Et enestående liv : min rejse fortalt i billeder


Beskrivelse


Den danske sanger Peter Bellis (f. 1943) erindringer om sit liv og musikalske virke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2011

af

af

Henrik H Pedersen

d. 12. sep. 2011

Til fans af Peter Belli og interesserede i dansk rock- og beathistorie. Desuden til læsere af kendis-bøger og biografier om kendte personer indenfor underholdningsbranchen. Fx også til lånere som har læst biografien om Flemming Bamse Jørgensen.

Denne biografi, som er lavet i et samarbejde med forfatteren Ditte Okman Woodhouse, skildrer Peter Bellis privatliv og karriere indenfor underholdningsbranchen. Bogen er fortalt kronologisk fra barndommen i 1940'erne og til og med de seneste år, hvor Peter Belli har haft stort succes som respekteret rocksanger i nye bandsammenhænge. Vi får desuden fortalt historien om Peter Bellis hårde opvækst, gennembruddet i Hit House og det afgørende møde med June og hendes gøglerfamilie. At Peter Belli har været en alsidig herre uden fine fornemmelser står også tydeligt i det, man kan læse om tiden som bl.a. tv-bingo vært og dansktopsanger. Bogen veksler ligeligt mellem tekst og s/h fotos og er skrevet i et let tilgængeligt mundret sprog, som er karakteristisk for Peter Belli.

Findes også en biografi om Peter Belli fra 1999 Jeg er som jeg er. De to biografier supplerer hinanden og nærværende nye bog skildrer i sagens natur også de seneste ti år af Peter Bellis liv.

Udmærket bog for kendis-læsere. Er man kender af Peter Belli, føjer den måske ikke megen ny viden til, men giver sammenlagt et troværdigt indblik i en populær kunstners liv.