Film / fiktion / folkekomedier

Et eventyr om tre


Beskrivelse


En ensom kontordame, en forlæst studerende og en udskældt kommis kan ikke finde livets melodi og er på selvmordets rand. Ved et tilfælde, finder de sammen og via fælles støtte og forskellige mennesker begynder de at indse, at det hele ikke er så sort alligevel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2018

af

af

Thomas Drachmann Kastberg

d. 4. maj 2018

Henglemt dansk musical-komedie om tre triste skæbner, der har tabt livsmelodien, men som i fællesskab finder den igen. For et ældre publikum, der er til lykkelige slutninger.

Historien tager udgangspunkt i tre unge menneskers følelse af tomhed og meningsløshed: Bella (Lise Ringheim), en køn men forsagt og ensom kontorpige, Kjeld, (Henning Moritzen), en forlæst og indadvendt student, samt Poul (Poul Bundgaard), en sangglad kommis som alle hakker på. De tager hver især en ultimativ og desperat beslutning, som de er tæt på at gennemføre. I stedet vil tilfældet, at de får nok at gøre med at redde hinanden. Herefter møder de forskellige personer, der, på hver sin måde, får overbevist trekløveret om, at livet ikke er så ringe endda. Filmen er en lyrisk hverdagskomedie, instrueret af Svend Methling.

Filmens intro, en ironisk montage om 'storbylivets fortræffeligheder', er noget af det bedste der er at sige om denne film. Den er præget af en langsom fremdrift, et tyndt plot, afbrudt af banale og sukkersøde sange. Lise Ringheim er sød som Bella og hele Danmarks Meyer og Hr. Schwann, Arthur Jensen, gør det også fint som den generte og hjælpsomme outsider - i vanlig indsmigrende og forsmået stil. Desværre spildte kræfter, for 'Et eventyr om tre' er en parentes i dansk filmhistorie.

Andre glade musicalkomedier der udkom i 1950'erne og 1960'erne. For eksempel Mød mig på Cassiopeia.