Barbare Tuchman, amerikansk historiker og dobbelt Pulitzer-prisvinder, har indtil nu udgivet seks titler, hvoraf kun Kanonerne i august 1914 er oversat til dansk. I denne bog (org. 1978, ogsåsvensk udg. i UBV) fortæller hun løs ud fra sin imponerende viden om det 14. årh's Europa, især Frankrig, i en herlig læselig og engagerende episk, men ikke skønlitterær form; hun digter ikke udover den basis, der er i kilderne, men fortæller medrivende om den urolige riddertid, om krig, pest, vold og mord (dele af nutidens presse ville have befundet sig som ål i mudder), hvor man havdetroskabsforhold til personer i højere grad end til nationer, og hvis materielle liv for rig og fattig er overleveret ved flittig bogføring. BT vælger en hovedperson, Enguerrand de Coucy VII, enklog og tapper ridder, fransk storgodsejer og gift med kongen af Englands datter, og følger begivenhederne gennem ham til han dør i fangenskab i Tyrkiet under et korstog i 1397. Personregister ogindholdsfortegnelse giverdesværre ikke mange indgange til den guldgrube af oplysninger, der er om tidens politiske og kulturhistoriske forhold, men her er lang tids fornøjelse for deninteresserede læser (372 + 282 sider). Nogle få ligegyldige sort/hvide ill. Ingen bibliografi i den danske udgave.