Hertugen af Ashbury er vansiret efter krigen, og hans forlovede vil ikke vide af ham. Han har brug for en arving og tilbyder fornuftsægteskab til den rapkæftede 22-årige syerske Emma. Men hun har ikke tænkt sig at lade ham hade sig selv. Romance for alle, der elsker historiske kærlighedsromaner.
Emma Gladstone har altid måttet klare sig selv og er vant til at kæmpe for at nå sine mål. Da hertugen af Ashbury, Ash, overraskende tilbyder hende ægteskab og rigdom mod, at hun forsyner ham med en arving, ser hun det som en mulighed for også at kunne hjælpe en anden kvinde i uheldige omstændigheder. Ash har vendt alle ryggen og er sikker på at ingen kan holde ud at se på hans vansirede ansigt. Det tager Emma sig ikke af, og stædigt forsøger hun at overbevise Ash om, at han både er værd at holde af og elske. Men Emma har også selv været ude for et forfærdeligt traume i hendes ungdom.
1. del i serien "Lunefuld løfter" er både sexet, lun og medrivende. Tessa Dare er ikke tidligere udkommet på dansk, men har flere romance-serier på bestsellerlisterne i England og USA. De vil helt sikkert også begejstre den danske læserskare.
Nyd også de selvstændige kvinder i Elskerindens skygge, som er 1. del i "Bow Street-serien".