Hvad driver en massemorder, og hvad får én til at slå ihjel igen og igen? Florence McLean forsøger her at komme svarene nærmere. For læsere af true crime.
Bogens 10 kapitler er bygget op omkring en række drabssager fra ind- og udland, hvor specielt personforstyrrelser spiller en væsentlig rolle. Forskning viser, at 80% af de indsatte for personfarlig kriminalitet også har en eller flere personlighedsforstyrrelser. Læs med her når McLean dissekerer de forskellige drabssager og tager gerningsmændene under professionel psykologisk behandling, hvor der bl.a. kigges på barndom, personlighedstræk, væremåde og sind.
Denne bog benytter sig af fortællende journalistik, som en måde at dramatisere indholdet på. I kombination med emnet gør det bogen til lidt af en page turner. Som altid går McLean direkte til stålet, og der spildes ikke tid på svinkeærinder. De enkelte kapitler opsummeres ofte i kapitlets slutning, og det gør det nemmere at følge den røde tråd. Bogen har et fint sprog, der hverken bliver for makabert, bloddryppende eller udpenslet, men holder en god sober tone. Opgaveskrivende på gymnasieniveau kan også have stor glæde af bogen, da den beskriver de forskellige personlighedsforstyrrelser på en overskuelig måde.
Kan du ikke få nok af profilering af seriemordere, så se nogle af McLeans tidligere udgivelser, fx SeriemorderOndskabens psykologi eller Ondskabens psykologiKan du ikke få nok af profilering af seriemordere, så se nogle af McLeans tidligere udgivelser, fx Seriemorder eller .