De begivenheder, der udspilledes i Østgrønland under den anden verdenskrig er bl. a. beskrevet af Howarth i Fodspor i sneen. Et hundeliv er skrevet af een af de danskere, der deltog i afpatruljeringen af østkysten. Slædepatruljernes opgave var at hindre tyskere i at etablere vejrmeldesta-tioner. Da Danmarks deltagelse i denne form for krig kun er lidt kendt, og da der nu foreligger en velskreven, spændende og menneskelig beretning, der er et udmærket supplement til Howarth, er det umagen værd at lægge mærke til den. Det er ingen egentlig krigsbog, men i højere grad en skildring af Østgrønlands barske livsvilkår, især set fra den danske slædepatruljes side, men også med interessante glimt fra livet på en tysk vejrmeldesta-tion. Iøvrigt mødes de tidligere fjender nu som venner og diskuterer polarliv. - Det er en bog, der vil interessere mange, både unge og ældre.