Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Et juleeventyr


Beskrivelse


Billedbog med forkortet udgave af Dickens fortælling om den gnavne, pengepugende Scrooge, der i løbet af julenat omvendes til at blive en mild og elskelig gammel herre.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 1997

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 16. sep. 1997

Fortællingen om gnieren Scrooge, der omvender sig og bliver helt menneskelig efter julenat at have haft besøg af henholdsvis barndommens, nutidens - her julegavernes - og den tavse fremtidens ånd er tidligere (90/50) udsendt som meget seriøs billedbog med Innocenti's illustrationer. Udgaven her er helt anderledes sprælsk og fornyende, men alligevel i respekt for sigtet i den originale fortælling. Teksten er ikke bare nyoversat, men bearbejdet og omskrevet til en rap og medrivende beretning med korte, udråbsagtige replikker. Den er sat med store, tydelige typer i varierede blokke, der snor sig ud og ind mellem motiverne i de store billeder. De er helsides eller over hele opslag med flere motiver i samme komposition og forskudte forløb i række. Det er kringlede og finurlige billeder med sjove figurer i grotesk karikerende streg og en hidsig farvelægning, der tilfører fart og fornøjelse til begivenhederne og fylder flimmer omkring de smågys, der også er i billederne. Det vrimler med sjove detaljer og pudsige sidebemærkninger, der gør historien til en billedoplevelse ikke bare for de børn, der får den læst op i de yngste klasser, men også for selvlæsere fra omkr. 3.-4.klasse og langt op.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 1997

af

af

Walther Knudsen

d. 16. sep. 1997

Charles Dickens gamle tåreperser er her omskabt til en billedbog, der både forkorter og beskærer originalens følelsesregister. Gudskelov vil nogen måske mene. Moulds streg er humoristisk og dynamisk, så uhyggen og sentimentaliteten bliver overalt overdøvet af humoren. Billederne har ikke faste rammer, men toner ud i baggrundsfarven på siden. Et par steder vanskeliggøres billedlæsningen, da man ikke straks ser, at der er tale om flere billeder på samme side. Et hurtigt kig på hylderne på mit lokale bibliotek afslørede 7 udgaver af eventyret inklusive disneyversionen, så absolut mangel på denne historie er der jo ikke. Juleeventyret lever ikke helt op til vores fordomme om en rigtig julehistorie med sne, nisser og flæskesteg, derfor har den endnu ikke opnået klassikerstatus her i landet. Det skal nu ikke forhindre børnebibliotekerne i at præsentere Chris Moulds fornøjelige billeder for de ældste billedbogslæsere og deres forældre.


Weekendavisen

d. 18. dec. 1997

af

af

Pernille Stensgaard

d. 18. dec. 1997



Informationer og udgaver