Dokumentarfilm om aflastningsstedet Granbohus i Nordsjælland, der henvender sig til både forældre og pårørende med handicappede børn og pædagoger og studerende, der arbejder med denne opgave.
I et præsentationsprogram og 11 små tematiske programmer bl.a. om arbejdsmetoder, giver filmen et bredt billede af arbejdet på Granbohus. Institutionen er ikke et behandlingssted, men en aflastning for familier med et fysisk og psykisk handicappet barn. Opgaven er at give familierne et pusterum, men ikke mindst at give børnene et frirum fra familien gennem udvikling af venskaber, at være sammen med imødekommende voksne og få sjove oplevelser. 300 børn har Granbohus som et fritidstilbud ved siden af deres behandling, og med stedets 50 års erfaring udviser det fine resultater.
Har man ikke selv kontakt med handicappede børn giver filmen et fint indblik i, hvad det er for problemstillinger, der er centrale i spillet mellem familieliv og barnet. Pædagogerne fortæller om deres værdigrundlag og arbejdsmetoder og resultaterne lyser ud af børnene, der også selv udtaler sig, ligesom meldingerne fra forældrene er begejstrede.
Et handicappet barn har særlig høj grad af forældretilknytning, og det fremstår i filmen som en vigtig pointe, at arbejdet går ud på at selvstændiggøre børnene og udvikle deres vej mod voksenlivet på egne præmisser. Filmen giver et optimistisk billede af dette svære arbejde, men man er ikke et øjeblik i tvivl om, at den professionalisme og arbejdsglæde som skildres, har bund i virkeligheden.