Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et rigtigt hold


Beskrivelse


Ronaldo deltager i en fodboldturnering i fritidsklubben, men det er en mix-turnering, og hvor skal Ronaldo finde en ny makker, for ikke at tale om en pige, der er interesseret i fodbold?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2013

af

af

Martin W Hansen

d. 17. maj 2013

Bogen henvender sig til de yngre fodboldinteresserede drenge. Den kan selvlæses fra ca. 7-8 år, men vil også kunne egne sig til højtlæsning. Bogen skal formidles som 3. del af en ny, letlæst fodbold-serie.

Forfatteren har en del fine letlæste bøger i forskellige genrer bag sig. FC fodboldvenner er hans forsøg på en fodbold-venne-serie, og resultatet er en særdeles sympatisk serie, der klart vil tale til de yngre drenge, som ikke er super læsere endnu. Titlen har nogle tydeligt definerede hovedpersoner, hvis daglige problemer og genvordigheder er på et niveau som målgruppen uden problemer vil kunne relatere til. Et rigtigt hold er 3. bind i serien hvor hovedpersonen både får udviklet sine venne-relationer, men forfatteren får også plads til et par kapitler med et par actionfyldte fodboldkampe. Sproget er let, men virker samtidigt naturligt for bogens hovedpersoner. Bogen er illustreret af Lars Horneman, som endnu en gang gør et flot stykke arbejde. Illustrationerne supplerer teksten godt og er samtidigt enkle og giver et meget positivt billede af hovedpersonerne.

Det er meget nærliggende at sammenligne med Glenn Ringtveds Dreamteam og Massaneks De vilde fodboldrødder som vil have samme målgruppe, men nærværende bind vil være en smule lettere at læse end de andre serier.

En meget fin titel. God og anbefalelsesværdig begynderserie for fodbolddrengene.