Et sted kaldet frihed

Maria vokser op i 1970'erne med hippier og kollektiv, men hun føler ikke, hun passer ind. En barsk fortælling om omsorgssvigt fra systemet og ens nærmeste. For dem, der holder af socialrealisme.

Vi følger Maria, der bor med sin storesøster Nina og sin mor i København. Moren er en højtråbende, vred, dømmende, kold kvinde overfor sine børn. Men hun er en passioneret forkæmper for ligestilling og kvinders rettigheder. De flytter meget, og da Maria er 7 år, og de er flyttet i et kollektiv, bliver hun voldtaget af en af de større drenge. Hun mobbes i skolen og føler sig misforstået af de voksne i sit liv. Hun bliver udsat for et massivt omsorgssvigt, både af systemet og af de voksne. Hendes eneste frirum er hendes farmor og farfar, men han dør af kræft. Maria bliver smidt ud af sin mor og klarer sig i Københavns gader. Som 18-årig bliver hun gravid, og forholdet til moren bedres lidt. Hun søger kærligheden og en faderfigur til sin søn og møder flere mænd, der dog svigter. Til sidst møder hun Christian og gifter sig med ham. Forholdet til hendes søster kommer også til at lide et knæk. En fortælling om en barsk opvækst, der kommer til at få konsekvenser for Maria og hendes søster.

En barsk, rørende fortælling med et budskab om aldrig at opgive kampen for frihed. Sproget fungerer godt, man kommer ind under huden på Maria og hun er nem at relatere til.

En anden bog, der kan minde om nærværende, er Trods.

Læs hele vurderingen