Bøger / skønlitteratur / romaner

Et tåbeligt pigebarn


Beskrivelse


Livlig skildring af en jødisk-belgisk familie i tiden før Holocaust fortalt som en coming-of-age historie om unge Gittel, der vokser op i Haag og Antwerpen og hendes skæbnesvangre møde med familien Mardell. For læsere af klassikere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2024

af

af

Pia Bechmann

d. 28. juni 2024

Livlig skildring af en jødisk-belgisk familie i tiden før Holocaust fortalt som en coming-of-age historie om unge Gittel, der vokser op i Haag og Antwerpen og hendes skæbnesvangre møde med familien Mardell. For læsere af klassikere.

Genopdaget klassiker fra 1959 om en ung jødisk pige, og hendes brogede familieliv i 1920'erne og 1930'ernes Holland og Belgien. Når forældrene har skændtes i weekenden, rejser Gittel og moren hjem til mormoren i Antwerpen. Her møder Gittel den velhavende familie Mardell og datteren Lucy, som bliver hendes veninde og medsammensvorne. Hr. Mardell lader Gittel spille klaver og dyrke drømmen om at blive koncertpianist. Lucy er forelsket og indvier Gittel i sin hemmelighed, hvilket bliver skæbnesvangert for unge Gittel og bringer hendes loyalitet overfor Hr. Mardell og sin egen familie i knibe. Med ordliste og efterord af Mieke Tillema, forfatter til biografi om Ida Simons, belgisk født hollandsk koncertpianist og forfatter.

Interessant og undertiden sprudlende fortælling om en ung piges opvækst og første erfaringer med konsekvenserne af at tage et valg. En letlæst roman, der med humor og en vis naivitet fra ungdommens perspektiv fortæller om familieliv, uskyldighed, venskab og forråelse med en dyster fremtid lurende i baggrunden.

Af andre fortællinger om jødiske familier findes fx Annas sang eller læs serien "Gyldendal Skala " for flere genfundne klassikere.