Haarlem i Holland i krigens sidste år, januar 1945. Anton på tolv, hans far, mor og storebror lider som andre hollændere af sult og kulde, men er ikke involverede i modstandsbevægelsen. Lynetslår ned den aften, en nazisympatisør bliver skudt ned på deres vej; naboen og hans datter - uden for hvis hus likvideringen sker - slæber liget hen foran Antons hus. SS-ernes straf er kendt: husetbrændes ned. Ved et tilfælde bliver forældrene skudt, ved et tilfælde bliver broderen taget med ofrets pistol i hånden og skudt, ved et tilfælde overlever Anton tilsyneladende uden store psykiskemén. I fem episoder - fra 1945, 1952, 1956, 1966 og 1981 - afdækkes årsagerne til begivenhederne og den livsændring, de gav de implicerede. Først mindst for den tolv-årige, des mere for de øvrige,som han møder i de sidste fire episoder - også tilfældigt. Disse møder udgør tilsammen et fast komponeret hele, og ved episode 1981 synes alt opklaret, også hvorfor forf. skrev bogen. Der er - igen- hausse i bøgerfra anden verdenskrig. Der bliver gravet dybere nu ned under sensationernes lag, men det er som en tønde, man aldrig får slået spunsen i. En almen-menneskelig, stilfærdig oglæseværdig bog om Hollands reaktioner på den anden krig.