Finurlig og spændende historie om en lille træalf, der leder efter et hjem og finder nye venner. Kan læses højt fra ca. 6 år og selvlæses fra ca. 9 år.
Den lille træalf Tomti er endt i en stuepalme hos en familie i et højhus. Han vil gerne finde et nyt hjem, der er lidt større end stuepalmen, og familiens to piger samt deres ven hjælper ham. De kommer rundt i hele byen i deres søgen efter det perfekte træ til Tomti, men intet er helt rigtigt. Undervejs oplever de at skrumpe og være inden i træerne, tale med dyr og flere andre eventyr, der giver børnene selvtillid og mod. På landet møder de flere træånder, og Tomti får sine minder tilbage og husker, at han boede i et stort grantræ. Men da børnene finder det perfekte træ til ham, ender han med at savne dem så meget, at han kommer tilbage, og de finder en dejlig troldhassel, tæt på børnehaven og hjemmet. Bagerst i bogen er en gennemgang af alle de nævnte træer, med fakta og illustrationer. Bogen har flere helsides illustrationer af Karin Lindermann.
Et sjovt og magisk eventyr, med fokus på træer og naturen. Historien handler også om venskab og mod og om at finde sine egne ben at stå på. Vil fungere rigtig godt som oplæsningsbog, men vil også tiltale gode læsere på 8-10 år, der kan lide magi og hyggelige historier om alfer og venskab. Illustrationerne er fine og stemningsfulde.
En anden historie om alfer er fx De nye vingerPlatantræerne. Platantræerne, handler også om menneskets forhold til træer i byenEn anden historie om alfer er fx De nye vinger. , handler også om menneskets forhold til træer i byen.