Bøger / faglitteratur / erindringer

Et umuligt valg


Beskrivelse


Den amerikanske bjergbestigers (f. 1975) beretning om sin kamp for overlevelse, da hans hånd, under en klatretur i Blue John Canyon i Utah, bliver klemt fast under en klippeblok. Efter at have siddet fastklemt i 5 dage indser han, at hans eneste chance for at slippe fri og blive reddet er at skære hånden af.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Anne Grete Jacobsen

2005

Aron Ralstons historie er allerede gået verden rundt, og det er virkelig også en helt utrolig fortælling om en der vil overleve, selv om det ser umuligt ud. Aron er bidt af bjergbestigning og andre former for ekstremsport, og d. 26.9.2003 er han som så ofte før alene af sted. Han klatrer i en canyon. Da han hænger sig i en kampesten for at passere den, kommer den løs og klemmer hans højre hånd fast mod klippevæggen. Det varer et stykke tid inden det går op for ham, at han sidder uhjælpelig fast. Han har 4 muligheder for at overleve. Han forsøger at flytte stenen med tovværk, han hakker i den for at slå den i stykker, der kan komme nogen forbi, og den sidste mulighed er, at han skærer sin arm af. På 6. dagen er han nået dertil, at han erkender, at den eneste mulighed han har for at overleve, er at skære armen af, og ved hjælp af sin lommekniv, lykkes det for ham. Næsten mirakuløst møder han folk efter at han er gået 11 km, han kommer på hospitalet og nu starter en lang rekonvalescensperiode. Aron fortæller ned i mindste detalje om sine tanker og mere praktiske gøremål i de 6 døgn, om hvordan han stiller spørgsmål ved sin måde at leve på, hvor det er handlingerne der tæller, og ikke personen bag. Jeg tror det er en bog, som man enten synes er dødkedelig, fordi der sker så lidt, ellers også bliver man, som jeg, dybt grebet af fortællingen om Aron, som lærer så meget om sig selv.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Endnu en oplagt bog til hylden med Virkelighedens verden, der med sin barske historie nok især kan formidles til mandlige læsere.

Tænk dig, hvis du var fanget af et tilsyneladende umuligt valg. Din højre hånd er fanget under en tonstung stenblok, end ikke titaniske kræfter for at redde dit liv kan rokke, i din oppakning som bjergbestiger er knap en liter vand, et par burritos, et videokamera og en lommekniv. Griber du med venstre hånd lommekniven og skærer din højre hånd af, gennem muskler, sene og knogle, for at redde dit liv, eller giver du bare op? Det er det ultimative umulige spørgsmål den unge, men erfarne bjergbestiger, Aron Ralston må besvare helt alene en varm og solrig dag, 26. april 2003 i Blue John Canyon i Utah. Den gribende bog fortæller om baggrunden for at Aron var der den aprildag, og er fyldt med hans egne refleksioner og omgivelsernes reaktion. Til sammen et portræt af en unik personlighed, der træffer et umuligt valg for livet. Og der kommer så en melding "Han er i live ... men han måtte skære sin arm af." Bogen har fotos fra Arons bjergbestigerkarriere.

Der findes flere lignende barske fortællinger fra Virkelighedens verden, men denne er faktisk gribende.

Spændende og skræmmende bevis for, hvad mennesket er i stand til for at sikre sin overlevelse.


litteratursiden.dk

d. 29. sep. 2006

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 29. sep. 2006

Aron Ralston sidder på 6. døgn fastklemt, og han har kun en chance for at overleve – han må skære sin arm af. En spændende bog om en fantastisk overlevelsesvilje. Anbefalet af bibliotekar Anne Grete J...