Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et vink til himlen


Beskrivelse


David, der lige er begyndt i 1. g, spiller guitar og lever et ubekymret og glad liv med musikken og pigerne. Da han forelsker sig stormende i Josefine, der har kræft, tvinges han til at forholde sig til døden og måske at skulle miste den, han har kær.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2008

af

af

Tove Delica

d. 25. aug. 2008

Gedigen ungdomsroman med appel til unge fra 12 år af begge køn. Flot og spændende omslag vil tiltrække målgruppen.

Forfatteren er journalist, 36 år og debutant. Han vandt 2. præmien i Gyldendals kærlighedsromankonkurrence, og det er fuldt fortjent. Det er en velskrevet, nemt læst og klassisk ungdomsroman med en fængende historie. David er storcharmør, spiller guitar, flirter med livet og pigerne, og ser fremtiden som en stor scene. Da han begynder i 1. g møder han den lidt ældre mere indadvendte Josefine, der er hans modsætning. Hun er tidligere elitesvømmer og er blevet stoppet af en kræftsygdom, som hun lader til at være helbredt for. De to forelsker sig stormende i hinanden, og alt er lykke, indtil Josefines sygdom atter bryder ud. Den ubekymrede David må nu forholde sig til døden og angsten for at miste, og Josefine må afklare med sig selv, om hun orker at være kæreste med David eller koncentrere sig om sig selv. Vi følger det umage par gennem 1 år, og historien fortælles på skift af de 2 hovedpersoner. Det er en fortælling om passion - ikke mindst for kærligheden. Jeg synes, historien fungerer. Man gribes af de 2 unges skæbne, og jeg tror også, at unge læsere vil føle med dem. Sproget er levende, meget nutidigt og passer helt til miljø og personer.

Som Wung Sungs En,to,tre - nu, 2004, der har samme emnekreds: kærlighed, konflikt, kræft og de 2 bøger supplerer fint hinanden.

God, gedigen ungdomshistorie med vedkommende handling og personbeskrivelse, som nok skal fange de unge læsere.


Weekendavisen

d. 12. sep. 2008

af

af

Damian Arguimbau

d. 12. sep. 2008


Berlingske tidende

d. 6. sep. 2008

af

af

Kari Sønsthagen

d. 6. sep. 2008


Børn & bøger

Årg. 61, nr. 8 (2008)

af

af

Maria Eriksen Britt

Årg. 61, nr. 8 (2008)