Film / fiktion / tv-serier

Europa blues


Beskrivelse


En anerkendt jødisk hjerneforsker myrdes brutalt i Stockholm. A-gruppen, rigspolitiets afdeling for særlig grov kriminalitet bliver sat på sagen, der har tråde til både den italienske mafia og nazisternes medicinske eksperimenter under 2. Verdenskrig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2012

af

af

Ulrich Breuning

d. 29. maj 2012

En tv-krimi i to afsnit, der bygger på Arne Dahls fjerde bog om A-gruppen, 2001, henvender sig til alle yndere af spændingshistorier i almindelighed og læsere af forfatterskabet i særdeleshed. Men det skal i en formidlingssituation nævnes, at Europa blues, 2011 ikke tilfører romanen noget nyt, og at den indeholder stærke, eksplicitte voldsscener.

Nynazister skænder jødiske gravsteder i Stockholm, en anerkendt jødisk hjerneforsker myrdes brutalt, og prostituerede russiske piger flygter fra en flygtningelejr. A-gruppen, rigspolitiets afdeling for særlig grov kriminalitet bliver sat på sagen, der har tråde til både den italienske mafia og nazisternes medicinske eksperimenter under 2. verdenskrig. Arne Dahl (pseudonym for litteraten Jan Lennart Arnald) har skrevet ti politiromaner (ganske som forbilledet Maj Sjöwall og Per Wahlöö), men tilføjet et atypisk opus elleve med referencer til Decameron samt ladet flere af personerne gå igen i romanen Hviskeleg, 2011. De fem første romaner er blevet til en effektiv tv-serie, hvor kendere vil more sig over, at A-gruppens leder Jan-Olov Hultin fra bøgerne er blevet til Jenny Hultin og altså en kvindelig chef. Ganske som M i de nyere James Bond-film.

Arne Dahl-filmatiseringerne kan minde om andre tv-serier med svenske strømere. Martin Beck og Kurt Wallander lurer i kulissen, men der er også mindelser om Jussi Adler-Olsens romaner og Quentin Tarantinos film.

Solid, men også effektjagende underholdning, og der findes bedre tv-krimier på markedet.



Informationer og udgaver