Bøger / faglitteratur til børn

Europa


Indhold

Seneste udgave,

Europa

Geologi

Landskab og klima

Før og nu

Folkeslag og kultur

Europæisk samarbejde

Råstoffer og erhverv

Miljø

Fremtiden

Kort om Europas lande

Hvornår skete det?


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 1998

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 16. okt. 1998

Med dette nye bd. er serien Verdensdelene nået til Europa. Serien er engelsk, og dette bd. er bearbejdet til den danske udgivelse af Kjartan Simonsen. Først bliver vi præsenteret for Europas lande med en række kort og fakta. Derefter hører vi om geologi og landskab og klima. Et afsnit "Før og nu" beretter kort om ældre og nyere historie. Så følger afsnit om folkeslag og kultur, europæisk samarbejde, råstoffer og erhverv og miljøet. Til slut et kort afsnit om fremtiden. Bagest et opslag med ultrakort beskrivelse af de enkelte lande, en årstalsliste og en litteraturliste, der også rummer Internetadresser. Stikordsregister og indholdsfortegnelse. Ifølge sagens natur bliver en beskrivelse af verdensdelen på 48 sider temmelig overfladisk og kalejdoskopisk. Bogen kan derfor bruges som en kort introduktion og som en genvej i forb. med opgavekrivning, men ikke til fordybelse i emnet. Teksten er velskrevet, og bogen ligner i udstyr og opsætning de tidligere bd. i serien. Der er illustreret med farvefotos, kort og tabeller m.m. En række faktabokse rummer uddybende tekst og tabeller. Et historisk kort rummer graverende fejl, både faktuelt og ved at sammenblande forskellige tidsaldre. Om Europa findes bl.a. Bjarne Furhauges mere lærebogsagtige bog fra 1994 i GO-geografi-serien. Selvstændig læsning fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 1998

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 16. okt. 1998

4 bog i serien om verdensdelene, som er oversat fra engelsk, men bearbejdet så meget, at forlaget anfører, der er tale om en original dansk tekstudgave. Til gengæld er der ingen illustrationer af dansk oprindelse. Bogen kan bruges i geografi og til opgaveskrivning, hvis man skal have et overfladisk første kendskab til området. Teksten kan læses med udbytte fra ca. 13 år, men kræver en vis paratviden ved selvstudium. Alle illustrationer er i farver, og der er mange kort, som ikke altid er lige lette at bruge, da indholdet ikke forklares særlig tydeligt i teksterne. Et sted står også, at England i 1940 dagligt blev udsat for luftangreb af tyske jagerfly samtidig med, at der vises et stort billede af City af London i ruiner. Bogen begynder med en god oversigt over Europas lande, så kommer lidt om geologien, landskab og klima, hvorefter historien behandles fra Istiden til nu på 6 sider. I tilslutning kommer afsnit om folkeslag og kultur samt om EU, et godt afsnit om råstoffer og erhverv, miljø og et lille kig ud i fremtiden. Sidst to sider med nogle få oplysninger om alle Europas lande, en historisk tidstavle og et godt stikordsregister.


Geografisk orientering

Årg. 29, nr. 3 (1999)

af

af

Kristian Graversgaard

Årg. 29, nr. 3 (1999)