Pragtværk med beskrivelse og fotos af samtlige vadefugle, man kan være heldig at se i Europa. For alle seriøse ornitologer.
Efter en indledning om vadefuglenes særpræg, træk, ynglebiologi og taksonomi med meget mere samt silhuettavler og sammenligningstavler gennemgås hver art i opslag på 2-6 helsider. Her er, udover en række farvefotos, beskrivelse af kendetegn, forekomst, ynglebiologi, træk og udbredelse. Fuglestemmer for hver art kan høres ved at scanne QR-koder. Der afsluttes med omfattende bibliografi. Lars Gejl selv står for hovedparten af fotografierne, men han har også trukket på en række andre danske og internationale fotografer.
Dette er simpelthen hovedværket på dansk om vadefugle. Gennemgangen er meget grundig og fotografierne fantastiske. Det er ikke en bog til at have med i lommen på fugleturen, men uundværlig, når de digitale fotos skal granskes hjemme for at se de små forskelle på fx rylearter.
Fuglene i DanmarkEuropas vadefugle er hovedværket for alle danske fugle, men Europas vadefugle er mere omfattende både tekst- og illustrationsmæssigt og har naturligvis langt flere vadefugle med, da den dækker et større områdeFuglene i Danmark er hovedværket for alle danske fugle, men er mere omfattende både tekst- og illustrationsmæssigt og har naturligvis langt flere vadefugle med, da den dækker et større område.