Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Eva & Adam : en serie om kærlighed og kammerater


Beskrivelse


Tegneserie. 13-årige Adam starter i en ny skole og kommer i klasse med Eva. Men hvordan skal generte Adam finde ud af, om hun vil komme sammen med ham?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 18. dec. 2018

I 1993 udkom det meget vellykkede album Den første kærlighed skrevet og tegnet af serieskabere fra de nordiske lande. Det afsluttende bidrag i denne samling var af det svenske makkerpar MånsGahrton og Johan Unenge, og om dem kunne man bl.a. læse i den korte biografi over bidragydere, at de netop havde lagt sidste hånd på albummet Eva og Adam. At det nu er blevet oversat til dansk, kanman kun være glad for. I en lidt naiv, men meget levende og udtryksfuld streg fortælles den eviggyldige historie om den første pubertet. Den alder, hvor man er for gammel til at være barnlig og forung til at være voksen. Rundt om de to hovedpersoners spirende kærlighed, får vi nogle fine hverdagsagtige betragtninger fortalt i en let humoristisk form. Forældrefri fester, intriger og sladder,og sikkerheden ved at vandre rundt med et bind i lommen, selv om den med spænding imødesete første menstruation ikke er indtrådt endnu, for bare at nævne noget. Albummet kan nydes af store eleverog voksne, menførst og fremmest er det til alle Eva'erne og Adam'erne på mellemtrinnet. Læst alene, sammen med sin bedste ven(inde) eller kæreste måske, ja, selv i en undervisningssituation skalde nok vise at sætte pris på denne lille perle med de mange fine facetter.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elin Søborg

d. 18. dec. 2018

Tegneserie i farver. Det svenske makkerpar Gahrton og Unenge fik for nylig på dansk udgivet ungdomstegneserien Hej, Rebekka, Marie, Veronika og -, 1994. Dette album om kærlighed ogkammeratskab har været bragt som føljeton i det svenske børneblad Kamratposten. Det er en serie om store børns dagligdag i skolen, med kammeraterne, til fester og i familien, og det er en varmt ognænsomt fortalt historie om, hvordan Adam og Eva i 7. klasse oplever det at blive forelsket i hinanden. Historien er lun og jordnær, tegningerne er centreret omkring personerne og i en enkel, letkarikeret og meget udtryksfuld fed tuschstreg i livlig farvelægning, baggrunde / kulisser er af og til antydet. Siderne er stift bygget op med fast 4 striber, men albummet lever fint på singenkendelige og solidariske skildring af de unge og deres miljø og på de fine personskildringer, der giver masser af identifikationsmuligheder for både piger og drenge i 9-14 års alderen.