Det er ny og eksperimenterende lyrik, der foregår i et pige-/kvindeunivers. Det forhindrer ikke, at samlingen vil interessere både kvinder og mænd.
Samlingen er svær at få hold på, da digtene afspejler så forskellige universer. Eva Tind Kristensen spiller på navneligheder mellem sit eget og Eva Brauns navne og på navnelighederne mellem Bibelens første par og Eva+Adolf. Derfor findes der en del digte, der kredser om parret Eva+Adolf og deres sidste tid sammen i Førerbunkeren. Her er digte om kvinderne i Førerbunkeren, deres selvmord/mord, om aflivningen af hundene, så de uhyggelige sidste dage får karakter af omsorgsfuld oprydning. Et væld af tyske gloser forekommer. Her er også digte om pigeliv i et børneunivers i Låsby i 1980'erne. Her er veninderne Eva og Gull-Mai og pigen, Hitler. Her starter identitetsdannelsen. Den fortsætter op gennem studieårene i 90'erne og i 00'erne med rejser, kunst, indflytning i hus med kæresten etc. Vi er i Låsby, vi er i Førerbunkeren og andre steder under 2. verdenskrig. Vi er på rejser i Afrika, i Stillehavet, i dybhavet, i teatret, i kroppen. Udgangspunktet er i mange af digtene helt konkret kroppen. Variationen illustreres af de indlagte billeder: helt konkrete illustrationer af det biologiske øje, en underkæbe, snitmønster til en bh, fin bellis tegnet af Hitler, fotos af sokker, digterens sortmalede ansigt osv.
I 2009 kom E.T.K.'s første digtsamlingen Do. Digte i Hvedekorn i 2009 og 2010.
Den svære 2'er forekommer vedkommende og foruroligende.