Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Eva og Adam - glade jul, pinlige jul

Del 5 af Eva & Adam

Beskrivelse


Det er jul, og Adam tager med Evas familie på juleferie. Men familien skændes hele tiden, og Adam længes efter sine forældre. Kan den unge kærlighed mon holde til dette?

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2000

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 11. feb. 2000

For 6. gang udkommer nu en bog i serien om det herlige kærestepar Eva og Adam, hverdags teenage-odysséen der først blev skabt som tegneserie af svenskerne Gahrton og Unenge, og nu yderligere kan ses som tv-serie. Julen nærmer sig og Eva og Adam kan næsten ikke overskue at skulle holde juleferie hver for sig. Eva skal på skiferie og Adam skal hjem til sin farmor i Polen. Det ender dog med at Adam får lov til at komme med Evas familie på skiferie. Gahrton har en fin fornemmelse for at beskrive både følelser og tanker hos sine unge hovedpersoner, både Adams usikkerhed i en fremmed og noget anderledes familie og Evas noget irrationelle opførsel i skismaet mellem familie og kæreste, bliver beskrevet så personerne lever i læsernes bevidsthed. Unenges tegninger supplerer fint teksten med sin stemningsfulde streg og med sin meddigtning af forskellige situationer vekslende mellem glæde og melankoli. Sproget er veldrejet og med en god dialog. Serien om Eva og Adam er med god grund populær hos de 10-13-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2000

af

af

Elin Søborg

d. 11. feb. 2000

I denne 5. roman om Eva og Adam og deres ikke altid lige lette, unge kærlighed, får Adam lov til at tage på juleferie med Eva og hendes familie. Men Evas familie, der altid småskændes, og især hendes storebror, der får trukket den modvillige Adam med i sit pigekiggeri, får sat lus i skindpelsen og gjort opholdet ret utåleligt for Adam, men kærligheden mildner meget ... og den holder heldigvis. Romanerne i denne serie holder kvaliteten lige så godt som tegneserien. I et ligefremt og dagligdags talesprog fortælles om de unges kval- og frydefulde, kyske kærlighed, om den usikkerhed, der hele tiden griber dem, og lettelsen når problemer løses. Vi præsenteres for 2 meget forskellige, men meget normale unge og deres familier, og hele tiden er genkendeligheden der. Det er fint og solidarisk gjort overfor alle personerne. Også dette bind vil blive modtaget med glæde af seriens mange læsere i alderen 9-14 år, især de romantiske piger, men stadig flere drenge hænger på. På bagsiden loves også flere afsnit af tv-serien udover de 8, der allerede er vist.