Castaneda fortæller i denne bog om sit genoptagne lærlingeforhold til troldmanden Don Juan, som læserne tidl. har mødt i: Don Juans lære, En anden virkelighed og Rejsen til Ixtlan. Bogen er ligesom de øvrige fortalt i jeg-form og foregår 1971. Forfatteren forsøger ligesom før at trænge ind i Don Juans verden og i Eventyrenes tale møder vi ham i Castanedas moderne by verden, hvor vi tidligere mødte Don Juan på de store højsletter. Eventyrenes tale består af tre dele, men det er især 2. del som kan fremhæves, fordi her bliver Castaneda ført ind i centralmexicansk mytologi, hvor Tonal og Naugel (navn der blev givet til det dyr, som troldmænd kunne forvandle sig til (skytsånd), indtager en fremtrædende plads. Sammen med don Juan og dennes ven don Genaro føres Castaneda ind i troldmændenes lukkede rige, hvor han bliver i stand til at opleve og drømme. Castanedas forfatterskab er hverken ren antropologi, "stoflitteratur" eller magi. Bogen virker af og til noget langtrukken. Sammesværhedsgrad som Rejsen til Ixtlan. Samme exemplartal.