Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Eventyrhuset


Beskrivelse


Linus følger nidkært alle reglerne i sit arbejde for Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre. Man da han bliver sendt ud for at inspicere et børnehjem med særligt farlige børn, finder både børnene og den indtagende forstander vej til hans hjerte. Fantasy og fantastiske væsner for alle mellem 12 og 16 år.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2021

af

af

Maria Sjøblom

d. 11. juni 2021

Linus følger nidkært alle reglerne i sit arbejde for Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre. Man da han bliver sendt ud for at inspicere et børnehjem med særligt farlige børn, finder både børnene og den indtagende forstander vej til hans hjerte. Fantasy og fantastiske væsner for alle mellem 12 og 16 år.

Linus Baker bor alene med sin kat og går kun op i sit arbejde for det statslige Direktorat for Kontrol med Magiske Yngre. Staten ønsker at alle magiske væsner skal lade sig registre og driver en lang række børnehjem i hele landet. Linus ønsker naturligvis alle børnene det godt, men han bekymrer sig ikke om deres videre skæbne, når hans sagsbehandling er slut. Den øverste ledelse beder ham aflægge et hemmelighedsstemplet kontrolbesøg på et fjerntliggende børnehjem, som huser en flok ekstremt farlige børn. Linus frygter for sit liv, bl.a. fordi et af børnene er selveste antikrist. Men mens han skriver sine fyldige rapporter går det op for ham, at der er noget helt galt med den måde, børnene bliver behandlet på.

Skøn og medrivende fortælling om at være anderledes og om venskaber. Eventyrhuset er en fantastisk roman, der også indeholder en slet skjult kritik af samfundets angst for det, der er anderledes. TJ Klune er ikke tidligere udkommet på dansk, men romanen har vundet flere priser og er bl.a. kåret som Årets Fantasyroman 2021 på Amazon.

Bogen er helt oppe på niveau med Harry Potter og De Vises Sten, så skynd dig at få den læst.


litteratursiden.dk

d. 13. juli 2021

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 13. juli 2021

En eventyrlig og fin fantasyroman, der udover at underholde og betage får sin læser til at stoppe op og tænke. Det her er simpelthen noget af det mest betagende og hjertegribende, jeg længe har læst....


Berlingske tidende

d. 23. juli 2021

af

af

Merete Reinholdt

d. 23. juli 2021