2. udgave af forfatterens egen dagbog fra dengang i marts 1951, hvor han stod ved foden af Mount Everest med det mål at bestige bjerget. I denne nye udgave er der sammenlignet med 1. udgave fra 1991, tilføjet lidt i selve teksten, der er flere billedtekster og bedre kort. I begge udgaver er fotografierne forfatterens egne. I kronologisk dagbogsform følger vi den unge Klavs dag for dag på en ekstrem tur, udover i hvert fald min fatteevne, der endog måtte foregå illegalt grundet den politiske situation dengang, hvor kineserne i 1950 går ind i Tibet. En tur, hvor han får brug for alt sit mod, sine kræfter og en forståelse for andre folkeslag, her lamaismens skikke og etikette. 7 fejlslagne britiske ekspeditioner er gået forud, da han og 3 indfødte, sherpaer, 9. maj 1951 når Everest' nordlige side, hvor de må hugge sig vej trin for trin op ad den stejle klippevæg. Ved 6800 m vil de 3 sherpaer ikke mere. Og selv må også Klavs Becker-Larsen om end nølende ugerne erkende: "Spillet er forbi. Jeg har mærket det et par dage. Kraften er opbrugt, feltet ophævet, som har flyttet folk og forhold omkring mig og føjet dem i mit spil". Selvom han altså ikke nåede toppen citerer Erik Hoff (Dansk Bjergklub) i forordet et engelsk standardværk om Everest: "Not bad going for an inexperienced explorer". En spændende og velskrevet ekstrem-sportsberetning, der har en voksende målgruppe.